Frihedseventyret

foraarstoelt

Fødderne der bliver placeret i stigbøjlerne, samt hænderne der nærmest automatisk tager sit sædvanlige greb om de bløde tøjler. Kommunikationen i sædet som driver hesten frem i en blød galop uden ét eneste ord, i naturens farverige omgivelser. Fuglene der synger, vandet i bækken der løber, og menneskerne der af og til kommer gående eller løbende med glade ansigter. Varmen fra sadlen og ikke mindst varmen fra hestens krops temperatur, og vinden der af og til får håret til at flyve så det nærmest står vandret… Dét er følelsen af frihed. Ingen spekulationer om uniformerede mennesker der pludseligt skulle springe frem, fordi friheden er frataget. Det er bare mig, min hest, og det eventyr der står lige for næsen af os; Friheden.

Jeg er i mit es, og jeg føler jeg har helle. Lidt ligesom man i tag-fat legene som yngre havde nogle bestemte “helle-steder” hvor man ikke kunne fanges, men derimod blot kunne stå stille et øjeblik og få modet og pusten tilbage til at fortsætte legen. Her gør jeg det samme; jeg får et pusterum hvor alle muskler og sanser får lov at slappe af, og hvor psyken finder nye kræfter til at fortsætte kampen i hverdagen. Jeg tror på alle mennesker har noget deres hjerte virkelig brænder for; Nogen finder det måske tidligt i livet, mens andre finder det senere, eller måske meget sent.

Det er et menneskeligt behov at føle sig fri og afslappet, – og jeg har aldrig værdsat det så meget som nu. Både fordi jeg har fundet ud af hvordan det føles slet ikke at have nogen frihed, men også fordi jeg oprigtigt tror på, at jeg har fundet det jeg brænder for.

 

   

Lederskab

I ridning og i samværet med hestene er det vigtigt at man som rytter tager rollen som leder. Da jeg startede til ridning havde jeg svært ved at påtage mig rollen, – til dels fordi jeg da ikke var så klog på heste, og til dels fordi jeg altid har været en person, der har været meget genert og indadvendt, og i og med jeg ikke har haft den største tro på mig selv, har jeg været typen der har “fulgt med de andre”. Så hvis man kigger på hestenes levemåde, så har jeg måske været nede i hierarkiet, og blot fulgt de andre der måske påtog sig en såkaldt “leder rolle”.

Har du selv med heste at gøre, så ved du nok også hvor stor en egenskab “lederskab” har i ridning. Hvis ikke, men hvis du i fremtiden bliver heste interesseret, så finder du ihvertfald hurtigt ud af det. Det tog ikke mig ret lang tid at finde ud af, og det førte mig ud på en lang, hård men yderst spændende og meget relevant rejse; og det har givet mig så meget i forhold til hestene og når jeg rider, – men ikke mindst har det også givet mig noget personligt!

Første step: Når man påtager sig en leder-rolle, så medfører det sig et ansvar; Hesten stoler på dig, hesten har respekt for dig, – men det kan den ikke have hvis ikke du også har respekt og tillid til dig selv! Og hesten ser dig ikke som sin leder, før den mærker og oplever dette.

 

moldii

Forårssol og hygge!

foraar-2017

Igår eftermiddags havde jeg ridetime, og vejret var i den grad med os! Jeg mærker en helt speciel følelse i kroppen disse dage hvor forårssolen står højt på himlen, og hvor forårsblomsterne springer så fint ud i skoven.

Jeg mærker en mere tydelig velvære og glædesfornemmelse i min krop når jeg sidder i sadlen, og jeg føler mig mere levende, end jeg længe har gjort. Jeg føler mit overskud bliver større, og at jeg har mod til at tage flere udfordringer op. Desuden har denne uge givet mig 3 helt enestående, fantastiske rideturer på Oddi. De har i den grad skilt sig ud, og jeg har nydt hvert sekund af det. Ikke nok med at den mørke og grå periode er ovre årstidsmæssigt, – så føler jeg også at den er ovre følelsesmæssigt. Det er som om at det hele klarer lidt mere op, og hestenes kærlighed giver mig mere mod og styrke end nogensinde. Ikke at den ikke har gjort det før, for det har den, forskellen er bare hvordan den varer ved. Hvordan lykken kan sprede sig i min krop når solen varmer min krop, og jeg kan kigge op på himlen, og tænke på, at den gør det samme hos dem. De er mit højdepunkt på dagen, – det første jeg tænker på når jeg vågner. Og et besøg hos dem er mere end guld værd for mig.

 Jeg GLÆDER mig, til alt hvad foråret har at bringe os i år!

 

“Ingenting kan sammenlignes med at føle sig som en rigtig rytter. Og det er, når du ved, du har fundet, hvad du virkelig elsker og brænder for.”

oddi

 

“Intet kan sammenlignes med den følelse man får, når begge fødder bliver placeret i stigbøjlerne, og man er klar til at ride. Ja, – det er noget man har gjort utalligevis af gange før, men starten af ridningen er som en åben bog. Alting kan ske. Og så snart man sidder i sadlen, er det kun hesten og du, og intet andet. Alle andre lyde er ubetydelige. Ingen tanker kan overtage sindet, det føles bare behageligt og klart. Når man sidder i sadlen føler man sig vigtig. Man føler sig stærk. Og noget så simpelt som en galop eller tølt eller trav, eller bare den elektriske følelse af forbindelsen i tøjlerne, kan gøre at man føler sig mere levende end man nogensinde før har følt. Ingenting kan sammenlignes med det. Ingenting kan sammenlignes med at føle sig som en rigtig rytter. Og det er, når du ved, du har fundet, hvad du virkelig elsker og brænder for.”

   

Horsemanship

Set udefra er der mange der blot tror, at ridning er en sport hvor man sætter sig op på hesten, og “bare” rider afsted. På med sadlen, og fuld fart fremad!

Personligt for mig, er der flere kategorier som hører indenunder min interesse i ridning. Fra mit synspunkt handler ridning om meget mere end blot den handling at ride, og jeg ser det hele som én stor “samlet pakke”, der hører med til at have ridning som sportsgren.

Horsemanship(jordarbejde) er en stor del af min hverdag med hestene, og det er noget af det, der giver mig allermest i helhed. Horsemanship er med til, – og har gjort, – at jeg har dannet nogle helt enestående tillidsbånd til hver af hestene, og at jeg desuden har lært mere af dem at kende, – ikke mindst har de også lært mere af mig at kende. Både personligt og rent praksis giver det mig rigtig meget, og jeg synes det er noget af det, der gør ridning så fantastisk. Det er noget af det, der er med til at gøre man kan udvikle sig selv, hesten og ikke mindst samarbejdet og sin ridning. Først og fremmest er tillid, respekt og forståelse noget af det vigtigste når man skal samarbejde med hesten, – specielt i nye udfordringer!

collage

“The horse may not be doing the thing that is the right thing for what the rider is asking him, but as far as the horse is concerned, he is doing the right thing.”

Forårsfornemmelser ♥

Findes der noget smukkere, bedre eller mere behagende end at sidde på en skøn hesteryg, og mærke varmen fra solens stråler? Lytte til fuglene som kvidrer i skovens trætoppe, den blå, skyfrie himmel, og ikke mindst nyde synet af de første par forårsblomster der er sprunget ud.

foraar

Jeg finder altid livsglæden og modet frem her , uanset hvor hård, kold og regnfuld vinterens mørke tid kan være. Men i foråret kommer det hele så klart til mig. Lyset, varmen og stemningen kommer så fint til udtryk fysisk i miljøet, og beskriver præcis hvordan jeg har det indeni,  hver evig eneste gang jeg er sammen med hestene. Solen, farverne, og varmen. Ikke mindst kærligheden.

feykirskiltkomnufeykircollage

Kampen er umenneskelig hård,
det vises på kroppen som sår.
Men når jeg ser hans øjne der stråler,
trygheden jeg føler er mere end jeg tåler.

Jeg printer et billede af hans magiske jeg,
ham vil jeg ikke svigte nej.
Han er hesten der blot på mig så,
og vidste præcis hvad jeg ville opnå.

Tårene glider ned langs min kind,
maden opsætter en stormende vind.
Jeg ser på billedet og finder styrke,
det er den jeg nu vil dyrke.

Hans blide varme omfavner mit hjerte,
får mig til at fortrænge hver en smerte.
Min krop kommer pludselig under reparation,
hver gang jeg står i denne situation.

Jeg har været så tæt på livets ende,
men han fik det hele til at vende.
Han var lyset for enden af helvedes gang,
det er stadig hårdt men jeg lever ikke længere i tvang.

feykircollage2

   

Energi og lettelse

Efter to dejlige timer ude hos hestene, mærker jeg en befriende følelse i min krop. Jeg føler at jeg kan ånde lettet op, og slappe af i hver en muskel jeg har. Jeg føler at de utalligevis af byrder jeg har måtte holde ud de seneste dage, for ikke at følge de selvdestruktive tanker, har været alt det værd. Trods tårer og afmagt. Jeg føler mig fornyet med energi, og jeg kan mærke hvad jeg kæmper for, og hvad jeg VIL kæmpe for. Jeg mærker livsglæden, hver evig eneste gang jeg er sammen med dem.

 

udensadeltoelt

 

DIY – (Brugte) hestesko!!!

Hestesko kan hurtigt samle sig til mange i tidens løb, specielt hvis der er flere en blot én hest på tale.

Jeg synes hestesko er virkelig fine, – både selve skoens “design”, men også det symbolske i hesteskoen. Personligt synes jeg selv det er synd bare at lade de brugte ligge, og det fik mig til for nogle måneder tilbage, at kigge på blandt andet pinterest, for inspiration til hvad man kunne bruge dem til. Og én ting de ihvertfald er helt fabelagtige til, er UDSMYKNING og internettet er fyldt med gode idéer til hvordan man kan bruge dem til det! Og ikke nok med at det ser fint ud, så bliver det også personligt hvis det er fra egen hest.

Jeg har selv været igang med tre forskellige projekter hvor jeg har brugt hestesko, og jeg er super glad for resultaterne. Jeg har både lavet en drømmefanger, en smykkeholder, og et billede hvor hesteskoen er rammen. I kan se mine resultater af projekterne herunder, samt et link til det sted jeg oprindeligt er blevet inspireret fra, – bare i tilfælde af i selve ville prøve. 😉

DRØMMEFANGERSMYKKERHOLDERHESTESKOS-RAMME

diy

Michelle

Oddi

Hans lyse musegrå pels skiller sig ud i mængden på folden, sammen med hans lange fine man, i flere forskellige nuancer; brun, sort, lys og mørk, samt nogle striber med rødligt skær. Hans øjne udviser af og til frygt grundet hans sensitive sind, men inde bag facaden, er han den mest fantastiske, omsorgsfulde og kærlige hest.

Jeg bukker mig kort ned, og vender mit blik hen mod ham. Stille og forsigtigt sænker han sit hoved, og går med rolige skridt hen mod mig, og stopper lige foran mig. Jeg aer ham blidt på halsen, og han lægger kort sine ører frem. Hans øjne er bløde, og hans åndedrag er afslappet og behageligt. Stilheden er i et øjeblik som dette, noget der siger mere end tusindvis af ord. Jeg behøver ikke at gøre noget, sige noget, eller at være nogen bestemt. Her er ingen forventninger, og ingen fordomme. Jeg står bare i en behagelig ro, og nyder varmen og kærligheden fra ham, og det er et øjeblik, med en betydning jeg aldrig ville kunne beskrive. Jeg vil aldrig kunne beskrive min glæde, og hvilken indre ro der bliver spredt i min krop. Selv helt ud i fingerspidserne, kan jeg mærke roen og trygheden. Jeg nyder det, og jeg kunne stå sådan med ham i en evighed, – blot nyde hans rolige hjerteslag, og lægge mine arme omkring ham.

Når sadlen er spændt og hovedtøjet sat på, er der ingen tøven. Der er rumlighed, og der er plads til ham, og der er plads til mig. Nogengange er det mig, som får ham til at slappe af, og andre gange er det ham som formår at få mig til at slappe af. Særligt på de ekstra svære dage.

Trods tøjlerne sidder løst, sætter han i en langsom og behagelig tølt, selvfølgelig efter min ordre. Jeg kan mærke fra sekund til sekund, hvordan han bliver mere blød og afslappet i hans bevægelser. Han forsøger ikke engang på at nægte eller undvige mine signaler. Han forsøger slet ikke at slippe for at det er mig, som bestemmer og har styringen. Måske det er et tegn på tillid? Et helt tydeligt symbol, som gør at vores samarbejde og relation er så godt.

Galoppen føles flyvende og let, det er som at have vinger. Det føles magisk, og min krop når hurtigt til det punkt, hvor jeg blot sidder helt afslappet i sadlen, og følger hans takt. Ikke én eneste unødvendig muskel er spændt, og ikke én eneste usikkerhed nager sig i min krop. Det er bare.. Afslappende.

Jeg svinger mit højre ben over hans ryg og samler det med mit venstre, hvorefter jeg hopper ned fra hans ryg. Jeg mærker en sitren i min krop, og smiler til ham. Jeg kender ikke denne følelse så godt, men det føles rart. Det føles lidt som en energi der kører rundt og vækker alle de dele i min krop, som ellers plejer at være afkræftet.

Jeg ligger min pande mod hans, og giver ham et kys på mulen, hvorefter jeg trækker ham ind i stalden.

Jeg er og har aldrig været en person med troen på sig selv, eller mine evner, og i årenes løb, har kampen om at mærke mig selv altid været en tabt kamp. Men alle de glemte og fremmede følelser, har både han, og de andre fire fundet frem indeni mig.

I det jeg står inde i stalden og sadler af, går det langsomt op for mig. Jeg kan huske min første tanke da jeg åbnede mine øjne i morges; “Jeg klarer den aldrig”… Men lige nu, lige præcis i dette øjeblik, mærker jeg det. Jeg trækker vejret dybt, og ligger igen mærke til det. Energien er en helt anden nu, og jeg tror nok det skal gå. Selvom tingene er hårde som de er lige nu, så har jeg en hel klar fornemmelse om, hvad det er jeg kæmper for. Jeg kæmper for Oddi, jeg kæmper for Feykir, for Vinur, Fagur og Moldi. Uanset hvor hårdt tankerne rammer mig, så gør det altid en forskel at have blot et øjeblik hos dem. De giver mig noget, som ingen eller intet andet ville kunne erstatte. De formår at sætte helingsprocessen igang på selv de største og dybeste brud og sår. Selv dem, lægen ville have opgivet.

 

blog