Opturer og udvikling – Oddi

Oddi har været inde i en øm periode siden Marts, og hans flugtdyr-instinkt har haft nemmere ved at blive aktiveret end normalt. Blot den mindste uforudsigelige lyd eller bevægelse har kunne bringe ham i panik; og har af og til også givet en løbetur eller to med blandt andet mig på ryggen. Dog er jeg ret sikker på, at han langt om længe er godt på vej til at blive en smule mere stabil.

oddi-musen

“When I looked into his eyes. For the first time, I saw it. A part of myself.”

Noget af det der fascinerer mig aller mest ved ham, er at jeg kan se så meget af mig selv i ham. For mig er der to sider i ham at se; Den usikre facade, og Oddi.

Jeg tror generelt hans usikkerhed blandt andet bunder i hans sensivitet; uforudsigelige lyde og bevægelser, – samt hans nederste placering i flokkens hierarki; han giver nemt efter overfor de andre heste, og forsøger han at sige fra, bliver han hurtigt konfronteret med hans plads i flokken igen. Denne side har nemt ved at komme til udtryk, og grundet hyppigheden kan man ofte forveksle den som hans identitet; men når man opnår hans tillid og roen rammer hans krop, ser man Oddi som hest, – og her er han den mest kærlige og trofaste af slagsen.

Jeg husker tydeligt en ridetime jeg havde for et halvt års tid siden, hvor jeg chokerende stoppede ham op efter at have trænet lidt på banen, og så måbende ned på ham. Han havde den dag vist en helt anden side af sig selv, som jeg ikke på samme måde havde oplevet før; Han var lyttende, samarbejdsvillig, og afslappet i alle gangarter, – som desuden kan føles helt anderledes fremfor når hesten er helt spændt op. Han hverken sprang op når jeg drev til ham, eller gik i panik og satte farten op når vi galopperede, – tværtimod oplevede jeg en helt ny hest der spredte sine vinger og åbnede sig op for mig, og jeg tænker tit tilbage på oplevelsen med glæde der stadig kan mærkes helt nede i maven. Og det er lige nøjagtigt noget af det der er med til at fascinere mig, og ikke mindst det der gør det så unikt at arbejde med ham. Specielt når vi møder hinanden på midten og begge giver slip for vores anspændthed og usikkerhed; det giver en hel unik følelse, som jeg håber på at opleve mange flere af endnu.

 

billede-04-05-2017-16-38-30

“Looking into the eyes of a horse is seeing the soul and purity of life.
You don’t need wings to fly, you just need a horse.”

At kunne spejle sig selv i en anden sjæl og udvikle sig sammen er en smuk oplevelse. Empatien er en helt anden og mere ægte end den overhovedet kan blive, og hvis ikke man kan stoppe op ind imellem og minde sig selv om det bedre, må man hjælpes ad.

 

 

Michelle

   

YNDLINGS HEST? – Feykir og Oddi

De fleste i hestesporten har oftes altid én eller få heste de er mere knyttet til end andre, – eller ihvertfald en de passer bedst sammen med; enten personligheds mæssigt og/eller vilje mæssigt. Og måske endda flere; en de relationsmæssigt passer bedst sammen med, og en de viljemæssigt matcher bedst sammen med; eller måske noget helt tredje. Personligt selv er jeg knyttet til alle fem heste her, men der er ingen tvivl om, at Feykir og Oddi er mine to yndlings;

montage

Feykir er min sjæleven, og det har han været lige fra første gang jeg sad på hans ryg. Vi har knyttet et helt unik bånd efter den lange rejse vi har været på sammen, og den dag idag er jeg helt hundrede på, at vi ville kunne klare HVER en udfordring sammen. Han har lært mig utrolig meget om mig selv, – både mine styrker og mine svagheder, og ikke mindst har han vist mig hvor fantastisk livet kan være ude fra de fire sygehusmure.

Hans øjne stråler af selvtillid, selvsikkerhed og livsglæde, og det er tre fantastiske egenskaber, jeg virkelig beundrer den lille herrer for. Han har en enorm evne til at afspejle mig udfra mit humør og min sindstilsstand – og er jeg en smule fraværende, så insisterer han på at få min opmærksomhed, indtil den er opnået. Jeg kan mærke hvor meget han holder af vores turer i skoven ligesom jeg selv gør – og vi har altid haft noget specielt på galopbakken, hvor vi begge nyder når han præsterer sin hurtigste galop-spurt hele vejen op til toppen.

sorthvid2


Oddi er en helt særlig hest for mig, og vi har skabt et tæt bånd over (for mig) overraskende kort tid. Oddi er den nederste i hierkiet i hesteflokken, så han er vant til at give plads til de andre heste og give efter for egne behov. Desuden kan han i perioder nemmere blive bange, usikker, anspændt eller forskrækket over uforudsigeligheder, hvor der sommetider kan blive sat gang i hans “flugt-dyrs instinkt”.

Når jeg ser på Oddi, så ser jeg en stor del af mig selv i ham og det jeg har været igennem; Reaktionerne der opstår udfra usikkerhed og forudsigelighed; eksempelvis anspændthed. Og ikke mindst den tilbageholdende del der ikke har noget at skulle have sagt (nederste i hierkiet), og jeg tror blandt andet det er noget af det, som fanger mig. Hvad der fanger mig endnu mere ved ham, er når facaden ikke er til stede – altså når jeg får Oddi at se. Alle de ambitioner, kærlighed, omsorg og glæde den hest besidder, er noget helt enestående, og jeg elsker når den er til stede. Derudover har han desuden de lækreste gangarter, hvilket bare er et kæmpe plus; og han nyder fart mindst ligeså meget som jeg!

sorthvid

 

Har i en yndlingshest?

– Knus og kram

 

   

Frihedseventyret

foraarstoelt

Fødderne der bliver placeret i stigbøjlerne, samt hænderne der nærmest automatisk tager sit sædvanlige greb om de bløde tøjler. Kommunikationen i sædet som driver hesten frem i en blød galop uden ét eneste ord, i naturens farverige omgivelser. Fuglene der synger, vandet i bækken der løber, og menneskerne der af og til kommer gående eller løbende med glade ansigter. Varmen fra sadlen og ikke mindst varmen fra hestens krops temperatur, og vinden der af og til får håret til at flyve så det nærmest står vandret… Dét er følelsen af frihed. Ingen spekulationer om uniformerede mennesker der pludseligt skulle springe frem, fordi friheden er frataget. Det er bare mig, min hest, og det eventyr der står lige for næsen af os; Friheden.

Jeg er i mit es, og jeg føler jeg har helle. Lidt ligesom man i tag-fat legene som yngre havde nogle bestemte “helle-steder” hvor man ikke kunne fanges, men derimod blot kunne stå stille et øjeblik og få modet og pusten tilbage til at fortsætte legen. Her gør jeg det samme; jeg får et pusterum hvor alle muskler og sanser får lov at slappe af, og hvor psyken finder nye kræfter til at fortsætte kampen i hverdagen. Jeg tror på alle mennesker har noget deres hjerte virkelig brænder for; Nogen finder det måske tidligt i livet, mens andre finder det senere, eller måske meget sent.

Det er et menneskeligt behov at føle sig fri og afslappet, – og jeg har aldrig værdsat det så meget som nu. Både fordi jeg har fundet ud af hvordan det føles slet ikke at have nogen frihed, men også fordi jeg oprigtigt tror på, at jeg har fundet det jeg brænder for.

 

   

Lederskab

I ridning og i samværet med hestene er det vigtigt at man som rytter tager rollen som leder. Da jeg startede til ridning havde jeg svært ved at påtage mig rollen, – til dels fordi jeg da ikke var så klog på heste, og til dels fordi jeg altid har været en person, der har været meget genert og indadvendt, og i og med jeg ikke har haft den største tro på mig selv, har jeg været typen der har “fulgt med de andre”. Så hvis man kigger på hestenes levemåde, så har jeg måske været nede i hierarkiet, og blot fulgt de andre der måske påtog sig en såkaldt “leder rolle”.

Har du selv med heste at gøre, så ved du nok også hvor stor en egenskab “lederskab” har i ridning. Hvis ikke, men hvis du i fremtiden bliver heste interesseret, så finder du ihvertfald hurtigt ud af det. Det tog ikke mig ret lang tid at finde ud af, og det førte mig ud på en lang, hård men yderst spændende og meget relevant rejse; og det har givet mig så meget i forhold til hestene og når jeg rider, – men ikke mindst har det også givet mig noget personligt!

Første step: Når man påtager sig en leder-rolle, så medfører det sig et ansvar; Hesten stoler på dig, hesten har respekt for dig, – men det kan den ikke have hvis ikke du også har respekt og tillid til dig selv! Og hesten ser dig ikke som sin leder, før den mærker og oplever dette.

 

moldii

Forårssol og hygge!

foraar-2017

Igår eftermiddags havde jeg ridetime, og vejret var i den grad med os! Jeg mærker en helt speciel følelse i kroppen disse dage hvor forårssolen står højt på himlen, og hvor forårsblomsterne springer så fint ud i skoven.

Jeg mærker en mere tydelig velvære og glædesfornemmelse i min krop når jeg sidder i sadlen, og jeg føler mig mere levende, end jeg længe har gjort. Jeg føler mit overskud bliver større, og at jeg har mod til at tage flere udfordringer op. Desuden har denne uge givet mig 3 helt enestående, fantastiske rideturer på Oddi. De har i den grad skilt sig ud, og jeg har nydt hvert sekund af det. Ikke nok med at den mørke og grå periode er ovre årstidsmæssigt, – så føler jeg også at den er ovre følelsesmæssigt. Det er som om at det hele klarer lidt mere op, og hestenes kærlighed giver mig mere mod og styrke end nogensinde. Ikke at den ikke har gjort det før, for det har den, forskellen er bare hvordan den varer ved. Hvordan lykken kan sprede sig i min krop når solen varmer min krop, og jeg kan kigge op på himlen, og tænke på, at den gør det samme hos dem. De er mit højdepunkt på dagen, – det første jeg tænker på når jeg vågner. Og et besøg hos dem er mere end guld værd for mig.

 Jeg GLÆDER mig, til alt hvad foråret har at bringe os i år!

 

“Ingenting kan sammenlignes med at føle sig som en rigtig rytter. Og det er, når du ved, du har fundet, hvad du virkelig elsker og brænder for.”

oddi

 

“Intet kan sammenlignes med den følelse man får, når begge fødder bliver placeret i stigbøjlerne, og man er klar til at ride. Ja, – det er noget man har gjort utalligevis af gange før, men starten af ridningen er som en åben bog. Alting kan ske. Og så snart man sidder i sadlen, er det kun hesten og du, og intet andet. Alle andre lyde er ubetydelige. Ingen tanker kan overtage sindet, det føles bare behageligt og klart. Når man sidder i sadlen føler man sig vigtig. Man føler sig stærk. Og noget så simpelt som en galop eller tølt eller trav, eller bare den elektriske følelse af forbindelsen i tøjlerne, kan gøre at man føler sig mere levende end man nogensinde før har følt. Ingenting kan sammenlignes med det. Ingenting kan sammenlignes med at føle sig som en rigtig rytter. Og det er, når du ved, du har fundet, hvad du virkelig elsker og brænder for.”

   

Horsemanship

Set udefra er der mange der blot tror, at ridning er en sport hvor man sætter sig op på hesten, og “bare” rider afsted. På med sadlen, og fuld fart fremad!

Personligt for mig, er der flere kategorier som hører indenunder min interesse i ridning. Fra mit synspunkt handler ridning om meget mere end blot den handling at ride, og jeg ser det hele som én stor “samlet pakke”, der hører med til at have ridning som sportsgren.

Horsemanship(jordarbejde) er en stor del af min hverdag med hestene, og det er noget af det, der giver mig allermest i helhed. Horsemanship er med til, – og har gjort, – at jeg har dannet nogle helt enestående tillidsbånd til hver af hestene, og at jeg desuden har lært mere af dem at kende, – ikke mindst har de også lært mere af mig at kende. Både personligt og rent praksis giver det mig rigtig meget, og jeg synes det er noget af det, der gør ridning så fantastisk. Det er noget af det, der er med til at gøre man kan udvikle sig selv, hesten og ikke mindst samarbejdet og sin ridning. Først og fremmest er tillid, respekt og forståelse noget af det vigtigste når man skal samarbejde med hesten, – specielt i nye udfordringer!

collage

“The horse may not be doing the thing that is the right thing for what the rider is asking him, but as far as the horse is concerned, he is doing the right thing.”

Forårsfornemmelser ♥

Findes der noget smukkere, bedre eller mere behagende end at sidde på en skøn hesteryg, og mærke varmen fra solens stråler? Lytte til fuglene som kvidrer i skovens trætoppe, den blå, skyfrie himmel, og ikke mindst nyde synet af de første par forårsblomster der er sprunget ud.

foraar

Jeg finder altid livsglæden og modet frem her , uanset hvor hård, kold og regnfuld vinterens mørke tid kan være. Men i foråret kommer det hele så klart til mig. Lyset, varmen og stemningen kommer så fint til udtryk fysisk i miljøet, og beskriver præcis hvordan jeg har det indeni,  hver evig eneste gang jeg er sammen med hestene. Solen, farverne, og varmen. Ikke mindst kærligheden.

feykirskiltkomnufeykircollage

Kampen er umenneskelig hård,
det vises på kroppen som sår.
Men når jeg ser hans øjne der stråler,
trygheden jeg føler er mere end jeg tåler.

Jeg printer et billede af hans magiske jeg,
ham vil jeg ikke svigte nej.
Han er hesten der blot på mig så,
og vidste præcis hvad jeg ville opnå.

Tårene glider ned langs min kind,
maden opsætter en stormende vind.
Jeg ser på billedet og finder styrke,
det er den jeg nu vil dyrke.

Hans blide varme omfavner mit hjerte,
får mig til at fortrænge hver en smerte.
Min krop kommer pludselig under reparation,
hver gang jeg står i denne situation.

Jeg har været så tæt på livets ende,
men han fik det hele til at vende.
Han var lyset for enden af helvedes gang,
det er stadig hårdt men jeg lever ikke længere i tvang.

feykircollage2