Forårssol og hygge!

Igår eftermiddags havde jeg ridetime, og vejret var i den grad med os! Jeg mærker en helt speciel følelse i kroppen disse dage hvor forårssolen står højt på himlen, og hvor forårsblomsterne springer så fint ud i skoven.

Jeg mærker en mere tydelig velvære og glædesfornemmelse i min krop når jeg sidder i sadlen, og jeg føler mig mere levende, end jeg længe har gjort. Jeg føler mit overskud bliver større, og at jeg har mod til at tage flere udfordringer op. Desuden har denne uge givet mig 3 helt enestående, fantastiske rideturer på Oddi. De har i den grad skilt sig ud, og jeg har nydt hvert sekund af det. Ikke nok med at den mørke og grå periode er ovre årstidsmæssigt, – så føler jeg også at den er ovre følelsesmæssigt. Det er som om at det hele klarer lidt mere op, og hestenes kærlighed giver mig mere mod og styrke end nogensinde. Ikke at den ikke har gjort det før, for det har den, forskellen er bare hvordan den varer ved. Hvordan lykken kan sprede sig i min krop når solen varmer min krop, og jeg kan kigge op på himlen, og tænke på, at den gør det samme hos dem. De er mit højdepunkt på dagen, – det første jeg tænker på når jeg vågner. Og et besøg hos dem er mere end guld værd for mig.

 Jeg GLÆDER mig, til alt hvad foråret har at bringe os i år!

foraar-2017

“Ingenting kan sammenlignes med at føle sig som en rigtig rytter. Og det er, når du ved, du har fundet, hvad du virkelig elsker og brænder for.”

oddi

 

“Intet kan sammenlignes med den følelse man får, når begge fødder bliver placeret i stigbøjlerne, og man er klar til at ride. Ja, – det er noget man har gjort utalligevis af gange før, men starten af ridningen er som en åben bog. Alting kan ske. Og så snart man sidder i sadlen, er det kun hesten og du, og intet andet. Alle andre lyde er ubetydelige. Ingen tanker kan overtage sindet, det føles bare behageligt og klart. Når man sidder i sadlen føler man sig vigtig. Man føler sig stærk. Og noget så simpelt som en galop eller tølt eller trav, eller bare den elektriske følelse af forbindelsen i tøjlerne, kan gøre at man føler sig mere levende end man nogensinde før har følt. Ingenting kan sammenlignes med det. Ingenting kan sammenlignes med at føle sig som en rigtig rytter. Og det er, når du ved, du har fundet, hvad du virkelig elsker og brænder for.”

Horsemanship

Set udefra er der mange der blot tror, at ridning er en sport hvor man sætter sig op på hesten, og “bare” rider afsted. På med sadlen, og fuld fart fremad!

Personligt for mig, er der flere kategorier som hører indenunder min interesse i ridning. Fra mit synspunkt handler ridning om meget mere end blot den handling at ride, og jeg ser det hele som én stor “samlet pakke”, der hører med til at have ridning som sportsgren.

Horsemanship(jordarbejde) er en stor del af min hverdag med hestene, og det er noget af det, der giver mig allermest i helhed. Horsemanship er med til, – og har gjort, – at jeg har dannet nogle helt enestående tillidsbånd til hver af hestene, og at jeg desuden har lært mere af dem at kende, – ikke mindst har de også lært mere af mig at kende. Både personligt og rent praksis giver det mig rigtig meget, og jeg synes det er noget af det, der gør ridning så fantastisk. Det er noget af det, der er med til at gøre man kan udvikle sig selv, hesten og ikke mindst samarbejdet og sin ridning. Først og fremmest er tillid, respekt og forståelse noget af det vigtigste når man skal samarbejde med hesten, – specielt i nye udfordringer!

collage

“The horse may not be doing the thing that is the right thing for what the rider is asking him, but as far as the horse is concerned, he is doing the right thing.”

Forårsfornemmelser ♥

Findes der noget smukkere, bedre eller mere behagende end at sidde på en skøn hesteryg, og mærke varmen fra solens stråler? Lytte til fuglene som kvidrer i skovens trætoppe, den blå, skyfrie himmel, og ikke mindst nyde synet af de første par forårsblomster der er sprunget ud.

foraar

Jeg finder altid livsglæden og modet frem her , uanset hvor hård, kold og regnfuld vinterens mørke tid kan være. Men i foråret kommer det hele så klart til mig. Lyset, varmen og stemningen kommer så fint til udtryk fysisk i miljøet, og beskriver præcis hvordan jeg har det indeni,  hver evig eneste gang jeg er sammen med hestene. Solen, farverne, og varmen. Ikke mindst kærligheden.

feykirskiltkomnufeykircollage

Kampen er umenneskelig hård,
det vises på kroppen som sår.
Men når jeg ser hans øjne der stråler,
trygheden jeg føler er mere end jeg tåler.

Jeg printer et billede af hans magiske jeg,
ham vil jeg ikke svigte nej.
Han er hesten der blot på mig så,
og vidste præcis hvad jeg ville opnå.

Tårene glider ned langs min kind,
maden opsætter en stormende vind.
Jeg ser på billedet og finder styrke,
det er den jeg nu vil dyrke.

Hans blide varme omfavner mit hjerte,
får mig til at fortrænge hver en smerte.
Min krop kommer pludselig under reparation,
hver gang jeg står i denne situation.

Jeg har været så tæt på livets ende,
men han fik det hele til at vende.
Han var lyset for enden af helvedes gang,
det er stadig hårdt men jeg lever ikke længere i tvang.

feykircollage2

Energi og lettelse

Efter to dejlige timer ude hos hestene, mærker jeg en befriende følelse i min krop. Jeg føler at jeg kan ånde lettet op, og slappe af i hver en muskel jeg har. Jeg føler at de utalligevis af byrder jeg har måtte holde ud de seneste dage, for ikke at følge de selvdestruktive tanker, har været alt det værd. Trods tårer og afmagt. Jeg føler mig fornyet med energi, og jeg kan mærke hvad jeg kæmper for, og hvad jeg VIL kæmpe for. Jeg mærker livsglæden, hver evig eneste gang jeg er sammen med dem.

 

udensadeltoelt

 

DIY – (Brugte) hestesko!!!

Hestesko kan hurtigt samle sig til mange i tidens løb, specielt hvis der er flere en blot én hest på tale.

Jeg synes hestesko er virkelig fine, – både selve skoens “design”, men også det symbolske i hesteskoen. Personligt synes jeg selv det er synd bare at lade de brugte ligge, og det fik mig til for nogle måneder tilbage, at kigge på blandt andet pinterest, for inspiration til hvad man kunne bruge dem til. Og én ting de ihvertfald er helt fabelagtige til, er UDSMYKNING og internettet er fyldt med gode idéer til hvordan man kan bruge dem til det! Og ikke nok med at det ser fint ud, så bliver det også personligt hvis det er fra egen hest.

Jeg har selv været igang med tre forskellige projekter hvor jeg har brugt hestesko, og jeg er super glad for resultaterne. Jeg har både lavet en drømmefanger, en smykkeholder, og et billede hvor hesteskoen er rammen. I kan se mine resultater af projekterne herunder, samt et link til det sted jeg oprindeligt er blevet inspireret fra, – bare i tilfælde af i selve ville prøve. 😉

DRØMMEFANGERSMYKKERHOLDERHESTESKOS-RAMME

diy

Michelle

Oddi

Hans lyse musegrå pels skiller sig ud i mængden på folden, sammen med hans lange fine man, i flere forskellige nuancer; brun, sort, lys og mørk, samt nogle striber med rødligt skær. Hans øjne udviser af og til frygt grundet hans sensitive sind, men inde bag facaden, er han den mest fantastiske, omsorgsfulde og kærlige hest.

Jeg bukker mig kort ned, og vender mit blik hen mod ham. Stille og forsigtigt sænker han sit hoved, og går med rolige skridt hen mod mig, og stopper lige foran mig. Jeg aer ham blidt på halsen, og han lægger kort sine ører frem. Hans øjne er bløde, og hans åndedrag er afslappet og behageligt. Stilheden er i et øjeblik som dette, noget der siger mere end tusindvis af ord. Jeg behøver ikke at gøre noget, sige noget, eller at være nogen bestemt. Her er ingen forventninger, og ingen fordomme. Jeg står bare i en behagelig ro, og nyder varmen og kærligheden fra ham, og det er et øjeblik, med en betydning jeg aldrig ville kunne beskrive. Jeg vil aldrig kunne beskrive min glæde, og hvilken indre ro der bliver spredt i min krop. Selv helt ud i fingerspidserne, kan jeg mærke roen og trygheden. Jeg nyder det, og jeg kunne stå sådan med ham i en evighed, – blot nyde hans rolige hjerteslag, og lægge mine arme omkring ham.

Når sadlen er spændt og hovedtøjet sat på, er der ingen tøven. Der er rumlighed, og der er plads til ham, og der er plads til mig. Nogengange er det mig, som får ham til at slappe af, og andre gange er det ham som formår at få mig til at slappe af. Særligt på de ekstra svære dage.

Trods tøjlerne sidder løst, sætter han i en langsom og behagelig tølt, selvfølgelig efter min ordre. Jeg kan mærke fra sekund til sekund, hvordan han bliver mere blød og afslappet i hans bevægelser. Han forsøger ikke engang på at nægte eller undvige mine signaler. Han forsøger slet ikke at slippe for at det er mig, som bestemmer og har styringen. Måske det er et tegn på tillid? Et helt tydeligt symbol, som gør at vores samarbejde og relation er så godt.

Galoppen føles flyvende og let, det er som at have vinger. Det føles magisk, og min krop når hurtigt til det punkt, hvor jeg blot sidder helt afslappet i sadlen, og følger hans takt. Ikke én eneste unødvendig muskel er spændt, og ikke én eneste usikkerhed nager sig i min krop. Det er bare.. Afslappende.

Jeg svinger mit højre ben over hans ryg og samler det med mit venstre, hvorefter jeg hopper ned fra hans ryg. Jeg mærker en sitren i min krop, og smiler til ham. Jeg kender ikke denne følelse så godt, men det føles rart. Det føles lidt som en energi der kører rundt og vækker alle de dele i min krop, som ellers plejer at være afkræftet.

Jeg ligger min pande mod hans, og giver ham et kys på mulen, hvorefter jeg trækker ham ind i stalden.

Jeg er og har aldrig været en person med troen på sig selv, eller mine evner, og i årenes løb, har kampen om at mærke mig selv altid været en tabt kamp. Men alle de glemte og fremmede følelser, har både han, og de andre fire fundet frem indeni mig.

I det jeg står inde i stalden og sadler af, går det langsomt op for mig. Jeg kan huske min første tanke da jeg åbnede mine øjne i morges; “Jeg klarer den aldrig”… Men lige nu, lige præcis i dette øjeblik, mærker jeg det. Jeg trækker vejret dybt, og ligger igen mærke til det. Energien er en helt anden nu, og jeg tror nok det skal gå. Selvom tingene er hårde som de er lige nu, så har jeg en hel klar fornemmelse om, hvad det er jeg kæmper for. Jeg kæmper for Oddi, jeg kæmper for Feykir, for Vinur, Fagur og Moldi. Uanset hvor hårdt tankerne rammer mig, så gør det altid en forskel at have blot et øjeblik hos dem. De giver mig noget, som ingen eller intet andet ville kunne erstatte. De formår at sætte helingsprocessen igang på selv de største og dybeste brud og sår. Selv dem, lægen ville have opgivet.

 

blog

“Hjemmedekoreret” næsebånd

Jeg købte sidste år et næsebånd til Feykir, af egne penge, og af eget valg. Jeg valgte et meget simpelt et fra Karlslund, hvor det eneste der sad på, var et lille jernskilt som markerede deres mærke. Min tanke med det meget simple design, var at jeg selv kunne dekorere det.

Min mening med at købe det her næsebånd, har ganske enkelt været fordi, at jeg ville have et særligt symbol med Feykir, hvis man kan sige det sådan. Altså noget, som kun er “vores”, og som jeg engang når vejene skiller i fremtiden, altid vil have. Noget jeg ville kunne kigge på, og tænke tilbage på alle de minder vi har haft sammen, hvor han har haft détte på. Utalligevis af rideture, samt en ridelejr, og en masse læring og glæde.

Jeg satte i sidste uge en række blå sten på i hver side, som jeg synes ser så kært ud til ham.

redningsfeykir

Jeg synes simpelthen han er så skøn og fin!

“Et billede siger mere end tusindvis af ord”

Hvilken rørende og ikke mindst værdigfuld oplevelse, hvordan noget så simpelt som nogle billeder af minder med hestene, kan finde den inderste indre styrke frem i mig. En indre styrke, jeg ikke troede jeg havde.

collage

Hvordan et billede kan indholde flere tusinde ord, samt give tonsvis af følelser, der får håbet og viljen til at overdøve den store del, der ellers var fyldt af opgivenhed og magtesløshed. Hvordan tårerene kan falde, og hvordan kærligheden kan mærkes.

For mig, har situationerne tydeligt vist mig hvordan det føles, når man elsker noget. En følelse, jeg nogengange kan have rigtig svært ved at mærke.

Det er en utrolig oplevelse, at de giver mig så meget livsglæde, som motiverer mig til at kæmpe imod, i situationer hvor det er langt nemmere bare at give efter. Jeg forstår stadig ikke helt hvordan situationerne kan blive så rørende for mig, men jeg er ved at lære det, med små bitte skridt. En ridetur, samværet med dem, eller et simpelt besøg giver mig ikke bare glæde, – de hjælper mig med at lære livet at kende, og ikke mindst mig selv. Tonsvis af livsglædene minder.

 

God weekend ♥

Tilbage på hesten!!

Da Feykir har været halt i cirka halvanden måned, er han nu langt om længe klar til at starte ligeså stille op igen.

Det har på mange måder været meget anderledes at komme til ridetimer i den periode, og slet ikke have redet ham en eneste gang. Det må have været den længste periode hidtil, jeg ikke har siddet på hans ryg én eneste gang i halvanden måned. Han er jo den, jeg lige siden start, har haft et helt og andeles unikt bånd til. Han er den hest, jeg har haft flest minder med, i og med, at jeg har redet ham stort set siden begyndelsen. Han har lært mig så meget om mig selv, og han har formået at åbne mine øjne op, for alt det gode i livet. Hans udstråling af livsglæde og selvsikkerhed, kan helt smitte af.

Da jeg satte mig op på ham i tirsdags, for første gang siden hans skade, var det virkelig en mærkelig følelse. Følelsen føltes først fremmede og ukendt, men der gik ikke lang tid, før det gik op for mig, at det var den “gamle” velkendte følelse, jeg et øjeblik, helt havde glemt. En følelse der helt automatisk spreder energi og styrke rundt i min krop. Og en følelse af tryghed glæde.

Siden tirsdag, har jeg været ude og skridte på ham et par gange, og det har været så skønt. En livlig, energisk, nysgerrig og glad hest, i det helt uimodståelige frostvejr.

montage1

En islænder i dens helt rette element – et bedre syn findes ikke. 047c0c28b041d90596fa2683ed299e9f-160x160x1