,,Glæden i at se og forstå, er naturens smukkeste gave,”

Hver morgen, når jeg vågner, har jeg et valg. Jeg kan vælge at synke dybere med de kontrollerende og dæmoniske tanker, eller jeg kan vælge at stå op og forsørge. Hver dag er en kamp, og nogle dage er kampen sværere end andre. Livet i helhed er hårdt, ikke kun for mig, men for mange mennesker. Alle mennesker kommer til at møde nogle hårde perioder i deres liv, nogle sværere end andre. Nogle, helt umenneskelige. Jeg tror på, at det er livets måde at styrke os på. Hvad jeg også tror på er, at hvis man først er kommet igennem noget, man ikke troede på man kunne gennemføre, er man i stand til at klare langt det meste.

For et par år siden, så fremtiden mørk ud for mig. Så mørk, som i at jeg slet ikke havde skænket det en tanke, at jeg stadig ville være her idag. Men det er jeg, og jeg nåede det lige i tide. Livet er ikke fjenden, – livet er en gave. Det føles ikke altid sådan, men jeg føler det, hver gang jeg sidder på hestens ryg. Jeg mærker energien, tilstedeværelsen og roen. Den afslappende følelse, – ikke kun den, hvor man slapper fysisk af i sin krop, men også den mentale ro. Bare være i nuet, – se sig omkring i naturen; vinden der stille blæser, solen der glimter i vandet, fuglene som synger. For derefter at kigge ned, og mærke samværet og nærværet til hesten. Tænke på den rørende glæde over, at den og de andre heste, har hjulpet mig så langt, i denne hårde tid, jeg aldrig troede stadig ville eksistere.

DÉT, er LIVETS GAVE, til MIG.

hvidogsort

Lykken ved at hjælpe igen

Feykir har været halt de sidste 2 ugers tid efterhånden. For cirka halvanden uge siden, fik han ordineret noget smertestillende af dyrlægen, som han skal have hver dag til og med imorgen. I sidste uge gav jeg ham det 3 dage, og selvom det måske ikke synes eller tænkes som en særlig stor ting, så er den helt og andeles stor for mig.

Feykir har været min medicin, og han har haft en så stor effekt på min psyke. Større end noget andet medicin nogensinde har gjort, og desuden også meget sundere. Han har givet mig livsglæde, mening, betydning og har hjulpet mig til, at komme nærmere mod, at finde mig selv igen. Ikke nok med, at han har hjulpet mig ekstremt meget gennem det seneste halvandet år, så gør han det stadig. Han gør mig stærkere, og han giver mig mod.

Selvom jeg aldrig nogensinde vil kunne gengælde alt det han har gjort for mig, så er jeg bare glad for, at jeg kan hjælpe ham med at lindre hans fysiske smerter, når han i en tid som denne, har behov for det. Han passer på mig, og jeg passer på ham.

15310575_10207993952952802_786927856_n 15319393_10207993952992803_378358730_n

Medicinen smager altså IKKE godt, skulle jeg hilse og sige fra Feykir. Han udtrykker det selv så fint på billede 2 ^

Glædelig 8. December, og kæmpe kram <3