Forårssol og hygge!

foraar-2017

Igår eftermiddags havde jeg ridetime, og vejret var i den grad med os! Jeg mærker en helt speciel følelse i kroppen disse dage hvor forårssolen står højt på himlen, og hvor forårsblomsterne springer så fint ud i skoven.

Jeg mærker en mere tydelig velvære og glædesfornemmelse i min krop når jeg sidder i sadlen, og jeg føler mig mere levende, end jeg længe har gjort. Jeg føler mit overskud bliver større, og at jeg har mod til at tage flere udfordringer op. Desuden har denne uge givet mig 3 helt enestående, fantastiske rideturer på Oddi. De har i den grad skilt sig ud, og jeg har nydt hvert sekund af det. Ikke nok med at den mørke og grå periode er ovre årstidsmæssigt, – så føler jeg også at den er ovre følelsesmæssigt. Det er som om at det hele klarer lidt mere op, og hestenes kærlighed giver mig mere mod og styrke end nogensinde. Ikke at den ikke har gjort det før, for det har den, forskellen er bare hvordan den varer ved. Hvordan lykken kan sprede sig i min krop når solen varmer min krop, og jeg kan kigge op på himlen, og tænke på, at den gør det samme hos dem. De er mit højdepunkt på dagen, – det første jeg tænker på når jeg vågner. Og et besøg hos dem er mere end guld værd for mig.

 Jeg GLÆDER mig, til alt hvad foråret har at bringe os i år!

 

“Ingenting kan sammenlignes med at føle sig som en rigtig rytter. Og det er, når du ved, du har fundet, hvad du virkelig elsker og brænder for.”

oddi

 

“Intet kan sammenlignes med den følelse man får, når begge fødder bliver placeret i stigbøjlerne, og man er klar til at ride. Ja, – det er noget man har gjort utalligevis af gange før, men starten af ridningen er som en åben bog. Alting kan ske. Og så snart man sidder i sadlen, er det kun hesten og du, og intet andet. Alle andre lyde er ubetydelige. Ingen tanker kan overtage sindet, det føles bare behageligt og klart. Når man sidder i sadlen føler man sig vigtig. Man føler sig stærk. Og noget så simpelt som en galop eller tølt eller trav, eller bare den elektriske følelse af forbindelsen i tøjlerne, kan gøre at man føler sig mere levende end man nogensinde før har følt. Ingenting kan sammenlignes med det. Ingenting kan sammenlignes med at føle sig som en rigtig rytter. Og det er, når du ved, du har fundet, hvad du virkelig elsker og brænder for.”

Horsemanship

Set udefra er der mange der blot tror, at ridning er en sport hvor man sætter sig op på hesten, og “bare” rider afsted. På med sadlen, og fuld fart fremad!

Personligt for mig, er der flere kategorier som hører indenunder min interesse i ridning. Fra mit synspunkt handler ridning om meget mere end blot den handling at ride, og jeg ser det hele som én stor “samlet pakke”, der hører med til at have ridning som sportsgren.

Horsemanship(jordarbejde) er en stor del af min hverdag med hestene, og det er noget af det, der giver mig allermest i helhed. Horsemanship er med til, – og har gjort, – at jeg har dannet nogle helt enestående tillidsbånd til hver af hestene, og at jeg desuden har lært mere af dem at kende, – ikke mindst har de også lært mere af mig at kende. Både personligt og rent praksis giver det mig rigtig meget, og jeg synes det er noget af det, der gør ridning så fantastisk. Det er noget af det, der er med til at gøre man kan udvikle sig selv, hesten og ikke mindst samarbejdet og sin ridning. Først og fremmest er tillid, respekt og forståelse noget af det vigtigste når man skal samarbejde med hesten, – specielt i nye udfordringer!

collage

“The horse may not be doing the thing that is the right thing for what the rider is asking him, but as far as the horse is concerned, he is doing the right thing.”

Forårsfornemmelser ♥

Findes der noget smukkere, bedre eller mere behagende end at sidde på en skøn hesteryg, og mærke varmen fra solens stråler? Lytte til fuglene som kvidrer i skovens trætoppe, den blå, skyfrie himmel, og ikke mindst nyde synet af de første par forårsblomster der er sprunget ud.

foraar

Jeg finder altid livsglæden og modet frem her , uanset hvor hård, kold og regnfuld vinterens mørke tid kan være. Men i foråret kommer det hele så klart til mig. Lyset, varmen og stemningen kommer så fint til udtryk fysisk i miljøet, og beskriver præcis hvordan jeg har det indeni,  hver evig eneste gang jeg er sammen med hestene. Solen, farverne, og varmen. Ikke mindst kærligheden.

feykirskiltkomnufeykircollage

Kampen er umenneskelig hård,
det vises på kroppen som sår.
Men når jeg ser hans øjne der stråler,
trygheden jeg føler er mere end jeg tåler.

Jeg printer et billede af hans magiske jeg,
ham vil jeg ikke svigte nej.
Han er hesten der blot på mig så,
og vidste præcis hvad jeg ville opnå.

Tårene glider ned langs min kind,
maden opsætter en stormende vind.
Jeg ser på billedet og finder styrke,
det er den jeg nu vil dyrke.

Hans blide varme omfavner mit hjerte,
får mig til at fortrænge hver en smerte.
Min krop kommer pludselig under reparation,
hver gang jeg står i denne situation.

Jeg har været så tæt på livets ende,
men han fik det hele til at vende.
Han var lyset for enden af helvedes gang,
det er stadig hårdt men jeg lever ikke længere i tvang.

feykircollage2