Når angsten bliver bedøvet i tryghed…

Min evne til at være social med andre (både nye og kendte) mennesker, afhænger utrolig meget af om jeg føler mig tryg. Hvis man kender mig godt som person og jeg er i kendte og trygge fysiske omgivelser, er jeg meget udadvendt, – hvor hvis jeg derimod er et andet sted (et ukendt eller uvant sted) hvor jeg er omgivet af mennesker jeg ikke er van til, er jeg mere indadvendt og usikker, og har en tendens til at være isolerende.

Med kendte, trygge fysiske omgivelser hentyder jeg til der hvor jeg bor, og med ukendt eller uvant sted hentyder jeg til steder jeg aldrig har været, eller steder jeg godt kender til og måske af og til/ofte kommer, men som ikke er mit hjem. Derfor kan folk omkring mig nemt have to vidt forskellige oplevelser af hvordan jeg er som person, udfra hvor de møder og kender mig.

hej

mit-andet-hjem

Når jeg er sammen med hestene, føles det ligesom at være i min “faste base”, og her har jeg samme tryghed (hvis ikke større), end der hvor jeg bor. Ikke forstået som at jeg ikke kan være præget af angsten her nogle gange, men den er markant formindsket.

Jeg oplever somme tider at jeg kan have en helt almindelig “small-talk” med endda helt fremmede mennesker, hvilket er noget af det jeg har aller sværrest ved normalt, og jeg har aldrig helt forstået hvordan ‘man gør’. Men når jeg står med hestene, eller kan mærke dem under mig, er det lige som om at angsten bliver “bedøvet”, og min evne til at være social bliver meget bedre. Lidt som om at hestenes hjerteslag, bløde øjne og rolige, kærlige sind går ind og beroliger min anspændte krop. Og at have denne tryghed som giver mig de her positive sociale oplevelser, er en fantastisk start til at kunne udbrede endnu flere i fremtiden, i måske også andre sammenhæng. Ordene kommer nemmere glidende, og bliver modsat ikke gennemtænkt igen og igen og ryger ud af munden med et hurtigt-bankende hjerte.

michelle

Træning med paraply

En paraply er fuldstændig harmløs og ufarlig, men fælles for rigtig mange heste, så er det noget de bliver meget forskrækket over; og tænker man lige efter, så er en paraply da også en underlig genstand hvis ikke man har set den før. Og som bytte-dyr, bliver det ofte oplevet og sammenlignet som noget “nyt, ukendt og farligt”.

gg

I går regnede det stort set hele aftenen, og det var meget begrænset hvad der var af pauser imellem. Jeg havde planlagt at tage ud og besøge hestene på sommergræs, og trods regnen så nægtede jeg at lade den forhindre mig i det. Så på med gummistøvlerne og så derud.

Der var en pædagog som tog med mig, og naturligt nok spurgte hun mig om jeg ikke ville have en paraply med, nu hvor det regnede så meget. Min første tanke var ‘Ej, så bliver hestene jo bange’, men kort efter fik jeg åbnet munden for at svare hende; “Det kunne være en god træning.”

Min tanke bag det var ganske enkelt, at realistisk set så er en paraply jo ikke i nærheden af at være farlig på nogen som helst måde, og desuden kunne det være rart nok ikke at blive gennemblødt. Og hvis de gik helt i panik, kunne jeg altid ligge den væk igen.

Det første jeg blev mødt med var at de kom løbende hen til mig præcis som de plejer, dog ikke helt hen til mig. Den mindste bevægelse med paraplyen gav dem et kæmpe chok, og Oddi løb lidt rundt til at starte med. Jeg tror ikke helt han kunne finde ud af hvordan han skulle reagere, men han gav sig alligevel og kom hen for at hilse på mig, selvom han var meget opmærksom på den farlige ting jeg holdte i min højre hånd. Dog endte de alle tre med at blive rigtig gode venner med den, efter jeg lage den ned og lage noget brød over og under den, og der gik ikke lang tid før de var helt ligeglade med den. På ride lejren kunne de næsten gå i panik hvis de så en paraply på bare lang afstand, men nu hvor de fik afklaret hvor harmløs den egentlig er, så havde de helt ro med at den bare lå der, og også da jeg gik tilbage igen med den over hovedet. Endda Oddi kunne stå helt roligt ved min side imens jeg nussede ham. Og Moldi fulgte mig til dørs da jeg skulle hjemad.

mmm

Personligt så synes jeg det er yderst inspirerende at se hvordan de på ikke engang 20 minutter, kan finde ro med noget de førhen har opfattet som meget farligt, og har kunne få deres puls helt op; selvom deres og vores natur ikke er den samme, synes jeg alligevel det er noget brugbart og som skrevet – meget inspirerende.michelle

Ridetur ved Helgenæs/Mols bjerge

k

I mens at Moldi, Fagur, Feykir, Oddi og Vinur nyder deres ferie på sommergræs, har jeg alligevel formåede at få lidt energi til mit efterhånden sultne heste-hjerte; bl.a har jeg fået prøvet nogle nye, spændende heste i nye og fine omgivelser, og set lidt DM i Herning.

I fredags havde jeg blandt andet en helt fantastisk, skøn tur på en rød vallak i Mols bjerge, som jeg vil uddybe lidt nærmere her i indlægget;

 

page

Vi havde for lidt tid siden bestilt en ridetur hos en mand ved navn Rolf (Til hest på Helgenæs v/ Rolf), som også var guide på rideturen. Jeg fik som sagt tildelt en rød islænder-vallak ved navn Hradi, som umiddelbart var et rigtig fint match med mig; til trods for jeg aldrig har set så lille en islænder før, så havde han altså en mega fed gang, og uanset tempo og gangart sad jeg bom stille på ham hele vejen. Hans tølt var meget pas-agtig, men i galoppen var han en drøm hver eneste gang vi sat i gang.

Vi red omkring to timer rundt i de flotte omgivelser, både på stier, ved vandkanten, på bakker og marker – og man måtte af og til lige stoppe sig selv et øjeblik og kigge rundt; for hvor var der bare helt og andeles smukt hele turen igennem.

Det fede ved at prøve noget nyt og uvant er de erfaringer man samler med sig; og der er ofte flere, end hvad man lige tror. Ud af alle de områder jeg har redet i indtil videre, er Mols helt klart en af favoritterne; og det kan uden tvivl anbefales!

image1-18 image2-13hey

Dog kan jeg ikke lade vær med at drømme, og lege med tanken om at ride her en dag på Feykir eller Oddi. Nyde den dejlige, friske natur på ryggen af min yndlings personlighed – for ville der være noget, som kunne slå dette?? I min fantasi er der ikke.

michelle