Kære Feykir

Kære Feykir.
Jeg savner dig og jeg har brug for dig. Jeg har brug for dig ligesom blomster har brug for sol og vand, som et levende væsen har brug for energi, som et lille barn har brug for dens forældre, som et sår der har brug for at blive plejet. Ligesom dét, har jeg brug for dig.

Du er min helt, – min helt egen personlige superhelt, med helt utrolige superkræfter. Du redder mig fra ondskaben. Du redder mig fra uhyrer, og deres mørke kræfter. Du når at redde mig før jeg får så meget som én eneste skramme. Lige meget hvor tæt jeg er på at komme til skade, – så når du frem i tide.
Du kommer, – hurtig som en stormvind, – løfter mig, og får mig væk fra mørket, og mod lyset på ingen tid. Det er som at mærke en sitren i hele kroppen, – en helt særlig sitren, der går helt ud i fingerspidserne, og spreder sig til en fantastisk glæde i hele kroppen.
Det føles som at svæve. Blive reddet. Som at blive elsket. Mærke kærligheden boble. Dén slags sitren.

Du har lært mig de tre vigtige egenskaber, jeg altid er blevet mindet om at huske på:
Tro, håb og kærlighed.

Troen på livet. Håbet om fremtiden. At elske.
Du får mig til at føle mig elsket, samtidig med, at jeg elsker dig.
1 uge tilbage til vi genforenes. Til trygheden. Til vi skal opleve endnu et år sammen.

Kærligst, Michelle