feykirskiltkomnufeykircollage

Kampen er umenneskelig hård,
det vises på kroppen som sår.
Men når jeg ser hans øjne der stråler,
trygheden jeg føler er mere end jeg tåler.

Jeg printer et billede af hans magiske jeg,
ham vil jeg ikke svigte nej.
Han er hesten der blot på mig så,
og vidste præcis hvad jeg ville opnå.

Tårene glider ned langs min kind,
maden opsætter en stormende vind.
Jeg ser på billedet og finder styrke,
det er den jeg nu vil dyrke.

Hans blide varme omfavner mit hjerte,
får mig til at fortrænge hver en smerte.
Min krop kommer pludselig under reparation,
hver gang jeg står i denne situation.

Jeg har været så tæt på livets ende,
men han fik det hele til at vende.
Han var lyset for enden af helvedes gang,
det er stadig hårdt men jeg lever ikke længere i tvang.

feykircollage2

Older posts