Frirum

De hjælper mig til at hjælpe mig selv

Tanker kan drille, og være direkte lede og ondskabsfulde. Og for at gøre en lang historie kort uden egentlig præcis begrundelse, fik jeg ikke spist min mad igår eftermiddags, hvilket jeg godt ved med min fornuft, at jeg burde.

Jeg var frustreret, ked af det og udkørt i mit hoved, og egentlig var det hele bare svært for mig.

Trods min daværende ’tilstand’, foreslog personalet mig, at tage en tur ud til hestene. Jeg tog straks imod, og pakkede en pose med gulerødder og æbler, hvorefter jeg tog bussen, som i alt varede en time, før jeg var fremme. Jeg fik faktisk købt en proteinbar, som jeg tog med, netop fordi jeg ikke fik spist mit sidste måltid. Min spiseforstyrrelse er ret stædig og streng på det punkt, at når jeg først har sagt nej til måltidet og har besluttet mig, så skal jeg ikke have det. Og denne dag, var ingen undtagelse. I hvert fald ikke hvis i spørger anoreksien. Men jeg trodsede den, og selvom min krop sitrede en smule af og til om tanken, så gjorde jeg det.

Jeg fik snakket med prinserne, og de fik vendt humøret. Jeg følte mig værd. Jeg tog baren frem, og kiggede kortvarigt på den, imens Moldi og Feykir kiggede nysgerrigt og fristet på den.

Jeg smilede kort, da Moldi stak mulen hen mod den. Jeg fiskede et æble op af posen, og gav Moldi det, som tog glædeligt imod det. Det samme gjorde jeg til Feykir, som stod lidt længere væk. Nok fordi, at Moldi ligesom er ‘lederen’ af flokken, og derfor ham der bestemmer.

Jeg spiste baren, – TRODS, at der faktisk på daværende tidspunkt kun var 45 minutter til aftensmad.  Dette var endnu en grænse jeg overskred, – men jeg fortryder det ikke. Når jeg ser på det, tænker jeg det som en unik støtte, som jeg nu og i fremtiden kan udnytte stille og roligt. Jeg skal forsøge at overtræde sygdommenes grænser, og det er længe gået op for mig, at hos dem er det nemmest, – og smertefrit.

13271841_10206635184864449_210177717_o

Som man ofte får af vide af systemet, så er den eneste som i sidste ende kan hjælpe sig selv, en selv. Jeg har aldrig som sådan haft en holdning om ordene, eller selv tænkt over de, men jeg er ret overbevist over nu, at det er rigtigt.

Forskellen fra inden jeg mødte hestene og til nu, må klart være at jeg nu selv gør en indsats, og at min indsigt i min situation er bedre.

 

Kærlighed til jer

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frirum