Kære Feykir

ENDELIG TILBAGE!

 

 

Så kom dagen ENDELIG, hvor hestene er kommet tilbage fra deres sommergræs på “Sibirien” 😉

Jeg har gået og glædet mig så helt ekstremt. Men tanken har været uvirkelig for mig, – at de kom tilbage foreløbigt. Savnet har været så helt ekstremt stort, at jeg nærmest har følt at jeg havde “mistet” dem. Jeg har været så bange, – hvis ja, ikke angst. Angst for eksempelvis at der skulle ske dem noget, – hjertestop eller en eller anden sygdom. Eller da luftsirenerne lød igår. Jeg har kun tænkt på dem, hvilket måske kan virke lidt skræmmende?

Alt i alt, da jeg så dem, og da jeg endelig hilste på dem igen blev jeg simpelthen så glad. Specielt Moldi, fordi han kom på sommergræs to uger før de andre.  Jeg havde bagt heste småkager formet som hjerter, skåret noget frugt ud, og taget med.

Deres nærvær har allerede taget meget af den stress og enorme ked af det hed jeg har bøvlet med de sidste mange uger. Jeg følte jeg kunne slappe af, – at min anspændthed blev mindre og mindre. Jeg smilede så meget, at mine kæber gjorde helt ondt. Altså alt i alt har det virkelig bare været helt fantastisk, og jeg ser frem til at Feykir kommer senere på ugen – (der skulle bruges lidt mere tid på at få ham med). Der kan jeg for alvor ånde lettet ud, og vise ham hvilken styrke han har givet mig. 4 oplagte uger til selvskade uden det ville få en konsekvens i forhold til ridning. Jeg havde lysten, – jeg har været så tæt på at falde i. Nærmest planlagt det lidt. Men jeg har ikke gjort det. Jeg blev ved med at sige til mig selv at jeg skulle gøre det for dem. Skrevet det. Gået med et billede af Feykir ved mig konstant, hvor der står under “TÆNK PÅ FEYKIR”…: Sødeste mus, nu kan jeg komme, kigge dig oprigtigt i øjnene, trække vejret, spænde af. Og fortælle dig, at jeg ikke gjorde det. Fortælle dig, at jeg har klaret det.  Og at jeg ikke har svigtet dig, ligesom du aldrig har svigtet mig.

Her ser i nogle af de fantastiske billeder min mor tog af Moldi og jeg idag.

tilbage

Og i skulle da lige se mine hestesmåkager, som jeg da er lidt stolt af!

hestegodbidder

 

Sidst men ikke mindst, har jeg lige lyst til at skrive, at jeg glæder mig helt vildt til at se Feykir, (forhåbentligt) sidst på ugen.

 

Knus og kærlighed fra mig!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære Feykir