RIDELEJR, RØMØ 2017 - Dag 2 (27/6/17)

ET GLÆDELIGT GENSYN

“How lucky I am to have something that makes saying goodbye so hard.”

oddiiii

Jeg havde forberedt mig selv for 9 dage siden, så godt som muligt på ikke at skulle se hestene i de nævnte 25 dage; forsøgt at indstille mig selv på at jeg ikke kunne holde om dem og mærke deres hjerteslag, at jeg skulle undvære glæden ved når de kommer gående på marken efter et kald, de mange kys fra Oddi, Feykirs glædelige, livlige, vidunderlige jeg, Fagurs rolighed, Vinurs fantastiske mod og tillid og Moldis fine forsigtighed.. Men det har været alt andet end let, tværtimod har dét at skulle stå op hver morgen med tanken om at jeg ikke bare kan tage ud til dem, været noget af det hårdeste jeg længe har gennemgået. De fem kan noget, som ingen anden kan, eller nogensinde ville kunne.

 

I onsdags fik jeg mulighed for at besøge dem, og jeg mærkede en hel særlig form for energi strømme rundt i min krop; en energi som udskilte alle de negative energier der havde siddet fast lige efter jeg havde måtte kramme dem “på gensyn” og tage hjem, – nogle dumme, smertefulde og uudholdelige energier, jeg ikke engang ville ønske for selv min værste fjende. Men den gode energi forleden bragte mig direkte tilbage til mig, og jeg forvildede mig igennem græs og planter i alle længder på marken, samt edderkoppereder, mudder og smat som jeg normalt er yderst angst for. Men da jeg på afstand mødte synet af hestene, og gik lidt nærmere, satte jeg mig på hug, og blev mødt af alle fire skønheder (undtagen Fagur som gik på en anden mark:( ), og jeg kunne mærke jeg helt nede i maven, hvor meget jeg havde savnet dem.

image3-8 image3-9 image3-10image1-2211ggpage

 

Michelle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RIDELEJR, RØMØ 2017 - Dag 2 (27/6/17)