,,Glæden i at se og forstå, er naturens smukkeste gave,”

Hver morgen, når jeg vågner, har jeg et valg. Jeg kan vælge at synke dybere med de kontrollerende og dæmoniske tanker, eller jeg kan vælge at stå op og forsørge. Hver dag er en kamp, og nogle dage er kampen sværere end andre. Livet i helhed er hårdt, ikke kun for mig, men for mange mennesker. Alle mennesker kommer til at møde nogle hårde perioder i deres liv, nogle sværere end andre. Nogle, helt umenneskelige. Jeg tror på, at det er livets måde at styrke os på. Hvad jeg også tror på er, at hvis man først er kommet igennem noget, man ikke troede på man kunne gennemføre, er man i stand til at klare langt det meste.

For et par år siden, så fremtiden mørk ud for mig. Så mørk, som i at jeg slet ikke havde skænket det en tanke, at jeg stadig ville være her idag. Men det er jeg, og jeg nåede det lige i tide. Livet er ikke fjenden, – livet er en gave. Det føles ikke altid sådan, men jeg føler det, hver gang jeg sidder på hestens ryg. Jeg mærker energien, tilstedeværelsen og roen. Den afslappende følelse, – ikke kun den, hvor man slapper fysisk af i sin krop, men også den mentale ro. Bare være i nuet, – se sig omkring i naturen; vinden der stille blæser, solen der glimter i vandet, fuglene som synger. For derefter at kigge ned, og mærke samværet og nærværet til hesten. Tænke på den rørende glæde over, at den og de andre heste, har hjulpet mig så langt, i denne hårde tid, jeg aldrig troede stadig ville eksistere.

DÉT, er LIVETS GAVE, til MIG.