Lykken ved at hjælpe igen

Feykir har været halt de sidste 2 ugers tid efterhånden. For cirka halvanden uge siden, fik han ordineret noget smertestillende af dyrlægen, som han skal have hver dag til og med imorgen. I sidste uge gav jeg ham det 3 dage, og selvom det måske ikke synes eller tænkes som en særlig stor ting, så er den helt og andeles stor for mig.

Feykir har været min medicin, og han har haft en så stor effekt på min psyke. Større end noget andet medicin nogensinde har gjort, og desuden også meget sundere. Han har givet mig livsglæde, mening, betydning og har hjulpet mig til, at komme nærmere mod, at finde mig selv igen. Ikke nok med, at han har hjulpet mig ekstremt meget gennem det seneste halvandet år, så gør han det stadig. Han gør mig stærkere, og han giver mig mod.

Selvom jeg aldrig nogensinde vil kunne gengælde alt det han har gjort for mig, så er jeg bare glad for, at jeg kan hjælpe ham med at lindre hans fysiske smerter, når han i en tid som denne, har behov for det. Han passer på mig, og jeg passer på ham.