„Og til slut er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller – det er mængden af liv i dine år,“

Noget jeg har indset er, at jeg aldrig i mit liv, har oplevet sådan en glæde, som jeg har for hestene. Jeg føler mig så levende når jeg er sammen med dem, – jeg kan mærke mig selv.

Og det er her citatet kommer ind;

„Og til slut er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller – det er mængden af liv i dine år,“

Og jeg er overbevist om, at det sidste år, har været det år, hvor jeg har oplevet mest liv, i deres selskab. Jeg har følt, at jeg i deres selskab er blevet accepteret. Jeg har følt, – og føler, at jeg kan være hundrede procent mig selv. Jeg kan gøre hvad jeg vil foran dem, – om så jeg siger noget vildt mærkeligt, eller gør noget utrolig bizart som andre mennesker ville synes var mærkeligt, så acceptere de det. Jeg føler der er plads til mig. Jeg føler de giver mig den plads, jeg har brug for. Det er mit frirum. Fra jeg trækker stalddøren til side, og går ind, til jeg går ud igen. I det tidsrum, kan jeg umuligt føle mig utilpas.

Feykir han er så trofast som nogen kan være overfor mig. Nogengange oplever jeg, at han går hen til mig, når jeg står med en grime, som om – “er det mig?”, og nogengange når jeg gær ud af stalden, går han hen ved siden af, som om han vil sige farvel. Når jeg har haft en skidt dag, kan han mærke det, og bliver helt rolig. Han putter hans mule hen til mig, og er så kærlig.

Moldi har jeg også noget særligt med, – han er så unik, og jeg føler, vi begge har empati med hinanden. Han kan være usikker, ligesom jeg kan. Men vi har arbejdet meget med vores ‘forhold’, – i starten kunne jeg sjælendt få fat i ham, og nu kan jeg for det meste uden problemer.

Fagur er også rigtig kærlig overfor mig, – og lader mig altid ae ham, hvilket han var afvisende for i starten.

Vinur, – ja Vinur, han er bare super dejlig! Han er så stille, rolig og kærlig, og jeg er så glad for ham.

Oddi er også en skøn personlighed, som jeg især har fået et godt forhold til, de sidste par måneder.

Jeg glæder mig så meget til, at skulle til at arbejde noget mere med dem ALLE. De er virkelig de bedste venner, man kunne ønske sig. De mest trofaste, og respekterende. Jeg stoler trygt på dem,

Det er fantastisk, at have sådanne personligheder omkring sig. Det er noget alle mennesker fortjener, – en personlighed, der acceptere en, for præcis den man er.

Her får i lige, et rigtig smukt billede af Feykir, jeg lige fandt. Men jeg synes alle billeder hvor Feykir på, er helt fantastiske. Kender i følelsen??

Mange kram fra mig!