RIDELEJR, RØMØ 2017 – Dag 3 (28/6/17)

Her på tredjedagen red vi omkring samme tur, som vi også red på vores første dag. Vi red gennem de efterhånden velkendte plantager, og ned til vadehavet hvor der igen var lavvandet, – og igen fik vi os et par gode, lange galopper henover. Og denne gang galopperede de bare gennem “vandpytterne” uden tøven, og jeg tør tro på at de faktisk begyndte at slappe af og nyde det dernede, nu hvor de havde fundet ud af det ikke var et farligt sted.

Feykir var heldigvis faldet mere til ro her om onsdagen, og han opførte sig rigtig pænt, sammenlignet med de andre dage hvor vi fik trænet en hel del halv parader. Jeg red ham dog med et bidløst hovedtøj her, og tænker at det har været med til at gøre en forskel; Generelt tygger  Feykir rigtig meget på hans bid når man rider på ham, og noglegange kan det være svært at vide og vurderer om det er af rastløshed eller fordi bidet rent faktisk irriterer ham. Men her kunne jeg tydeligt mærke en positiv forskel sammenlignet med de andre to dage.

Turen har været en kæmpe oplevelse på mange måder; nyt terræn og nye omgivelser som både hest og rytter reagerer på, og jeg føler det har bragt mig endnu tættere på Feykir; En ting er at kende sin hest i de vante omgivelser, men i og med man er et nyt og ukendt sted, bringer det også udfordringer, og her lærer man også hestens usikre side at kende. Og så har det oven i købet også givet mig noget læring ift. at skulle håndtere ham trods hans dybt frustrerende forelskelse i hoppen der red forrestt; og det har krævet tålmodighed og arbejde 🙂