Tølt og pas - islænderens speciale

Trav-træning med Oddi

Det er vigtigt at holde alle hestens gangarter ved lige, også selvom at de fleste islænder ryttere foretrækker en hest, der blot tølter ubesværet afsted. Det er ikke bare vigtigt fordi at det lyder godt, at hesten kan det hele, men også fordi at det er det mest hensigtsmæssige, at hesten får brugt alle sine muskler. Desuden forbedrer en stabil trav også oftest en mere taktren tølt.

Oddi er en af de heste, som i stor grad foretrækker tølt fremfor trav. Og sådan har det været i mange år, og det har været en kæmpe udfordring at få ham i trav, uanset hvilke metoder vi forsøgte sig med. Selv med massevis af bomme, i longe og ude på utalligevis af volder, så fortsatte han bare i tølt.

Jeg har det sidste halvandet års tid været med til at tage udfordringen op, og arbejdet henimod i første omgang bare at finde traven. Og til at starte med har det været en succes med blot en kvart bane i trav, og så har vi stille og roligt arbejdet videre ud fra det.

Noget af det der har fungeret i vores process har været, at vi først og fremmest har skulle have styr på hans anspændthed. Oddi er en meget sensitiv hest, og der skal ikke så meget til, før han føler sig utryg og/eller utilpas. Når han bliver det, spænder han i alle hans muskler og bliver stiv i kroppen. I sådan en situation er han helt umulig at få i trav, og i dét at han hans usikkerhed, følsomhed og instinkter har været rigtig stærke, har det derfor også været svært at arbejde med traven. Dog er der virkelig sket fremgang på begge punkter inden for det sidste års tid, og når jeg rider Oddi på banen, kan jeg få ham i trav med det samme, hvis jeg ønsker det. Vi har desuden heller ikke så mange problemer med, at han slår over i tølt mere, hvis han eksempelvis bliver anspændt. Faktisk er vi nået så langt i træningen med trav, at han nu også kan trave over længere distancer ude i skoven, som er knapt så trygt for ham som på banen. Og sidst men ikke mindst, så har det også givet endnu mere styrke til hans tølt.

Mit budskab med dette indlæg er desuden også, at det er vigtigt man som rytter har i mende, at når vi arbejde med vores heste er der ikke altid én bestemt “fremgangsmåde” eller “manual”. Der kan spille så mange flere ting ind hos hestens udfordringer, end at de bare “ikke kan” eller “ikke vil”.

   

1 kommentar

  • rebsdorf

    Rigtig god skrevet! Kunne ikke være mere enig med budskabet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tølt og pas - islænderens speciale