Ingen tvangstanker

Frirum

Hej herinde!

Jeg gennemgår lidt en svær periode lige pt, grundet noget nyt medicin og psykolog samtaler. Jeg begynder at kunne mærke min krop mere og mere, hvilket jeg har haft vanskeligt ved i en lang periode. Derudover er mine tanker blevet mere klare, hvilket gør, at jeg rent faktisk kan tænke ordentligt, og forstå mine tanker.

Jeg er begyndt at ride Feykir i skoven alene på fridage, og det er så skønt. Han lystre på mine signaler, og stopper hverken op, eller vender om med mindre jeg ber ham om det.

Han er begyndt at tølte igen, og jeg har en idé om, at det kan være fordi han føler sig mere tryg ved mig. Der er sket en masse med os, de sidste mange måneder. Vi har kløet på med at træne fra jorden, både i form af longe og horsemanship. Han er mere afslappet, og driller mig mindre.

Det føles fantastisk. Jeg føler det som et frirum, – FULDT UD. Jeg kan ikke tænke negativt når jeg sidder på hans ryg. Han lyser min verden op, og jeg ville ærligtalt ikke kunne forestille mig mig selv, uden ham. Han fuldender mig, når jeg kommer ud med et skrøbeligt hjerte. Han gør det stærkere, og giver mig psykisk og fysisk styrke til at fortsætte min kamp.

image

image

image

Tusindvis af hestekram (fyldt med styrke og kærlighed) 🐴

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ingen tvangstanker