Kære...

Drøm + fodring

Hej!

Det er ved at være lidt tid siden, sidste indlæg. Jeg har haft ret travlt, – både med hestene, job, skole, og holde sammen på mig selv. Og ja, – jeg har fået arbejde! NU skal jeg kæmpe for min drøm. Spørger i menneskerne omkring mig, vil de siger jeg er en stræber, og at jeg er ivrig efter det jeg vil have. Jeg har en fightervilje, og giver ikke op før jeg har opnået det jeg ønsker. Uanset hvor meget kamp og hvor mange tårer det må koste.

Jeg har en spirerende tanke om at jeg vil spare op til en hest, til når jeg engang flytter hjem igen. Jeg synes det er meget oplagt, i det at hestene hjælper og motivere mig så meget som de gør. Bare tanken og ønsket om det formår ihvertfald at gøre mig helt høj af glæde. Jeg er også sikker på, at chancen for et muligt tilbagefald ville blive mindre.

Jeg ved godt, at det her på ingen måder bliver nemt, og at det bliver en langvarig process at spare op. Både fysisk og psykisk. Men som det ser ud nu, så skal jeg også blive boende hvor jeg gør i et godt stykke tid endnu.

Jeg tror også bare, at det med hvis jeg fik min helt EGEN hest, ville blive noget helt specielt. Det at jeg ville have min helt egen, og en der kun er min

 

Udover mine store drømme-planer, har jeg tidligere idag været ude og fodre de fem guldklumper. Jeg synes det var lidt svært at få dem alle fem med op i stalden, men der var heldigvis to andre piger som hjalp mig. Det blev jeg rigtig glad for, og nu ved jeg også hvad jeg skal gøre næste gang.

Der var tre af hestene som kom hen til mig nede på marken, og det gjorde mig så glad. Det er helt vildt, at noget så “simpelt” som at de kom hen til mig, formåede at ændre mit humør, og min dag til det bedre. Det var så dejligt, at se de alle fem heste guffe i sig. De blev så glade, og jeg nød synet. Jeg kunne stå og kigge på det i timevis. og gå og kæle med dem konstant.

Som jeg skrev først i indlægget har jeg lidt travlt for tiden, så grundet arbejde har jeg ikke set dem siden tirsdag. Normalt plejer jeg at være ude hos dem hver anden-tredje dag, og nogengange hver dag, – så det var dejligt at se dem igen.

I får lige en collage af fire våde hestemuler som spiser. (Jeg tog ikke lige billeder af Vinur, da en af de andre stod ved ham og sadlede ham op.)

 

Maaaad

Hav en dejlig weekend. Selvom jeg nu bare ser frem til den er forbi, så jeg kan komme ud og ride mandag og tirsdag :)))

 

– Michelle <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære...