I mit forløb har jeg haft rigtig svært ved at sidde og stå stille. Bare generelt dét, at slappe af.
Se næste indlæg >
Fodring/ansvar
Det virker måske en smule plat, men i lørdags skulle jeg fodre Moldi, for aller første gang. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor utrolig glad og afslappet jeg var, da jeg kom derud. Jeg havde set frem til det i ugevis, og var så spændt og havde sommerfugle i maven, da vi var på vej derud. Jeg følte jeg skulle tage et ansvar, og jeg havde det ikke skidt med det ansvar jeg tog, hvilket jeg plejer at have med andre ting.
Jeg hyggede mig enormt med, at blande hans mad sammen, og give ham det. Jeg husker stadig, hvor glad han var, da jeg stillede spanden foran ham.
Det sidste stykke tid, har jeg lagt mærke til den særlige kontakt, jeg føler jeg har til ham. Han er så rolig, og jeg føler mig helt tryg ved at stå med ham, og jeg ville også føle mig fuldstændig tryg ved, at sætte mig op på ham, selvom jeg aldrig har redet ham før. Jeg har en eller anden fornemmelse af, at han vil passe på mig, fordi han kan mærke at jeg til tider kan være ustabil. Jeg ved ikke om det er sådan det er, men det er sådan jeg mærker det. Jeg føler han har empati med mig. Jeg føler mig ikke afvist af ham, på nogen som helst måder, og bare det i sig selv gør mig glad. Jeg har rigtig svært ved at tro på at andre kan lide mig, og har en kæmpe frygt for afvisning.. Men jeg mærker noget helt specielt med Moldi.
Han er sådan en dejlig hest, og jeg glæder mig sådan, til jeg en dag skal prøve at ride på ham.
Se lige hvor sød han er, – han har hovedet helt nede i spanden. Bliver altid så glad af at se billedet.
Hav en rigtig dejlig dejlig dag, mange varme kram fra Michelle <3
Kære Michelle <3
Hvor er det inspirerende at læse dine indlæg, du er en fantasisk smuk , klog og ikke mindst modig pige. Dit mod gør at du åbent og ærligt fortæller om dig selv og dine tanker og følelser <3 Samværet med heste er helt specielt, min datter har selv haft hest og hun har tilbragt mange mange timer i hans selvskab, både når hun var glad og trist. Og ja han er din ven , han "føler" dig , passer på dig og det er ganske enkelt frdi han kan mærke at du er noget helt specielt. <3 Mange kærlige tanker til dig, never lose faith <3 Du fortjerner livet fra det allerbedste side..Mange kærlige tanker fra Berit mor til Anneline som har været hvor du er nu, men som er kommet videre , hun elsker nu livet og alle dets finurligheder , og det vil du også kommme til , din smukke, søde og fantastiske kloge pige <3 <3 <3