Uro

Fodring/ansvar

Det virker måske en smule plat, men i lørdags skulle jeg fodre Moldi, for aller første gang. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor utrolig glad og afslappet jeg var, da jeg kom derud. Jeg havde set frem til det i ugevis, og var så spændt og havde sommerfugle i maven, da vi var på vej derud. Jeg følte jeg skulle tage et ansvar, og jeg havde det ikke skidt med det ansvar jeg tog, hvilket jeg plejer at have med andre ting.

Jeg hyggede mig enormt med, at blande hans mad sammen, og give ham det. Jeg husker stadig, hvor glad han var, da jeg stillede spanden foran ham.

Det sidste stykke tid, har jeg lagt mærke til den særlige kontakt, jeg føler jeg har til ham. Han er så rolig, og jeg føler mig helt tryg ved at stå med ham, og jeg ville også føle mig fuldstændig tryg ved, at sætte mig op på ham, selvom jeg aldrig har redet ham før. Jeg har en eller anden fornemmelse af, at han vil passe på mig, fordi han kan mærke at jeg til tider kan være ustabil. Jeg ved ikke om det er sådan det er, men det er sådan jeg mærker det. Jeg føler han har empati med mig. Jeg føler mig ikke afvist af ham, på nogen som helst måder, og bare det i sig selv gør mig glad. Jeg har rigtig svært ved at tro på at andre kan lide mig, og har en kæmpe frygt for afvisning.. Men jeg mærker noget helt specielt med Moldi.

Han er sådan en dejlig hest, og jeg glæder mig sådan, til jeg en dag skal prøve at ride på ham.

 

12178128_10205340198010587_1775073313_n

Se lige hvor sød han er, – han har hovedet helt nede i spanden. Bliver altid så glad af at se billedet.

 

Hav en rigtig dejlig dejlig dag, mange varme kram fra Michelle <3

4 kommentarer

  • berit bojesen

    Kære Michelle <3
    Hvor er det inspirerende at læse dine indlæg, du er en fantasisk smuk , klog og ikke mindst modig pige. Dit mod gør at du åbent og ærligt fortæller om dig selv og dine tanker og følelser <3 Samværet med heste er helt specielt, min datter har selv haft hest og hun har tilbragt mange mange timer i hans selvskab, både når hun var glad og trist. Og ja han er din ven , han "føler" dig , passer på dig og det er ganske enkelt frdi han kan mærke at du er noget helt specielt. <3 Mange kærlige tanker til dig, never lose faith <3 Du fortjerner livet fra det allerbedste side..Mange kærlige tanker fra Berit mor til Anneline som har været hvor du er nu, men som er kommet videre , hun elsker nu livet og alle dets finurligheder , og det vil du også kommme til , din smukke, søde og fantastiske kloge pige <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • redningshesten

      Mange tak for din kommentar, den gør mig glad 🙂 Er rigtig glad for at høre om din datter, som heldigvis har fået det bedre. Det beviser jo også bare, at det er muligt. Jeg er sikker på, at heste kan give en væsentlig bedring, det har de ihvertfald gjort for mig! 🙂 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Stapelfeld

    Dejlige dybe strøtanker fra dig <3 ❤️ Jeg er sikker på, at dyr kan mærke vores sindstillstand, og han fanger dine signaler – tro mig… 🙂 Han passer på dig og beskytter dig – han er din ven… ❤️ Jeg tænker, at vi alle kender til tanken "ingen kan lide mig", og "hvis de siger de kan lide mig, er det sikkert bare noget de siger, men ikke mener !"… Søde Michelle – sådan en pige som dig, kan man ikke andet end lide ! Du er smuk, klog og varm – du er eftertænksom på den fede måde – jeg er sikker på, at der er mange der VIRKELIG godt kan lide dig 🙂 ❤️ Tro på det !! Kæmpe krammer til dig herfra mig – Mor til Cathrine fra Mission Glad ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • redningshesten

      Tusind tak for dine søde ord, de varmer en del! Og ja lige præcis, det er også hvad jeg oplever: – netop at de kan mærke min tilstand, og samtidig føler jeg de giver mig en slags empati, når jeg er nede. De kan hjælpe på en helt speciel måde, som ingen andre kan. Hav en dejlig aften, og tak fordi du læste indlægget og smed en kommentar 🙂 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uro