Intro

Der findes mange mennesker i Danmark, og egentlig i det hele taget bare i verden, der rider og har et forhold til heste. Nogle har et professionelt forhold, andre et venskabeligt, en der passer eller måske et forhold, hvor man direkte føler sig forelsket og specielt knyttet til dem. Jeg ville nok beskrive mit forhold til især Feykir, som det sidste: at vi har en speciel connection. Jeg føler jeg kan forstå ham, og han forstår mig. Jeg føler han lytter på mig, bare ved at være der. Jeg føler slet ikke jeg skal fortælle ham et eneste ord eller sætning, – men han forstår mig stadigvæk. Han kan fornemme hvad der foregår i mit liv, som til tider kan være meget hårdt. Og det forstår han bedre end nogen anden.
Her følger du min rejse med min kærlighed for primært Feykir, Vinur, Moldi, Fagur og Oddi, som er fem Islandske heste, der bor i en stald, på det bosted jeg bor på. Jeg kæmper med en masse forskellige psykiske problematikker, men finder en rigtig stor støtte i hestene, og alt den tid jeg bruger på og med dem.

Indlæggene vil primært handle om hvordan hestene hjælper mig, mod mit mål om at blive rask. Hvordan de hjælper mig i små bitte skridt. Og så kommer i nok også til at høre en hel del om mine drømme om selv at få en Islænder en dag, og så vil jeg med glæde også høre om jeres oplevelser med hesteterapi, – både professionelt, men også bare hvis hestene er jeres egen lille terapi. Udover det, vil bloggen også være til at vise andre psyiske sårbare, at der også kan være lyspunkter for selv dem der er aller længst nede. Jeg har været meget langt nede i et kæmpe sort hul, men er begyndt at finde lyset mere og mere, hver gang jeg er sammen med dem.

Det er muligt at finde lyset og sikkert også blive rask, det hele handler om at finde noget man virkelig brænder for. Noget man har at leve for. Og jeg har fundet mit, – jeg har fundet ud af hvad jeg brænder for.

 

 

Hav en dejlig mandag eftermiddag/aften!

 

Knus, Michelle