Projekt dobbelt man med Moldi!

Moldi som terapihest

Moldi er den ældste hest i flokken, og han er også den af hestene, som har flest års erfaring som terapihest. Jeg synes personligt selv, at dét at være en god terapihest er meget bredt, og kan indebære mange forskellige egenskaber. Det kan desuden også være forskelligt fra person til person, hvordan man vil definere en terapihest, og meget individuelt ud fra både vores og hestenes forskellige personligheder.

Efter min mening, så er Moldi en af de bedste af slagsen. Han har en helt enestående evne til at tilpasse sig lige præcis den rytter, som sætter sig op på ham; uanset om det er en nybegynder, en let rutineret rytter eller en rutineret og erfaren rytter – Moldi kan rumme det hele! Og han tilpasser sig ikke bare den enkelte rytters ride niveau, men også rytterens sindstilstand. Både hvis man er helt oppe på dupperne, eller helt nede i kulkælderen.

Jeg har efterhånden redet Moldi i godt og vel fire år, og jeg kender ham både fra da jeg var nybegynder i ridning, men også som jeg efterhånden har udviklet mig til at blive en mere rutineret rytter. Derudover har jeg i min egen personlige rejse henover de sidste fire år også redet Moldi i flere forskellige sindstilstande, og det er også med til at fortælle, at Moldi og jeg faktisk efterhånden kender hinanden rigtig godt og på mange områder.

Moldi er en følsom, stabil, viljestærk og selvsikker hest. Han kan lynhurtigt mærke og spejle sin rytter, og han fornemmer meget hurtigt hvilken rolle han skal tage. F.eks. hvis han mærker at rytteren er nybegynder, og måske er en smule usikker og/eller nedtrykt, så ved han godt, at det er hans job, at skulle være forsigtig og rolig og følge med flokken. Derimod hvis der sidder en rutineret rytter i højt humør, så mærker man Moldis personlige vilje som ridehest komme til udtryk, hvilket blandt andet er en energisk sød og sjov hest, der er klar på alt det, som man også selv er. Og det er lige præcis det, som gør Moldi til en helt fantastisk terapeut!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Projekt dobbelt man med Moldi!