Første ridetur selv - ansvar

Nye, dejlige, værdifulde minder/stunder med Feykir

Hej i søde, skønne mennesker derude!

Det er lang tid siden jeg sidst har lavet et blogindlæg, simpelthen grundet det samme som sidst; problemer med at logge ind. Jeg har savnet at skrive herinde om mine oplevelser med de skønne terapi dyr, der hver dag gør, at jeg viser fremskridt.

Kemien mellem Feykir og jeg, bliver også bedre for hver dag der går. Jeg føler at vi stille og roligt lærer mere om hinanden, hver gang vi er sammen.

Jeg har trænet med ham, været på måneskinstur, vi har været på fotoshoot, og trænet endnu mere… Og vi udvikler os som par, – både fysisk og psykisk. Selvom han ikke altid vil samarbejde med mig, ved jeg heldigvis med min gode fornuft, at det er fordi han stadig er meget ung og fræk af sind, – istedet for at vende det indad som jeg plejer. Og vi finder jo ud af det sammen. I starten da jeg begyndte at ride ham, blev jeg meget meget nemt ked af det, når han ikke gjorde som jeg sagde. Jeg kunne nogengange bryde helt sammen under ridning eller efter. Sådan er det heldigvis ikke mere, – jeg har lært at se situationen med andre øjne, og jeg tror også Feykir på det punkt kan mærke at jeg er blevet stærkere og mere bestemmende og vedholdende, hvor jeg førhen måske bare gav op. Stort plus i mine øjne!

Jeg nyder hans selskab fuldt ud, og ser så meget frem til dette år, som stensikkert byder på mange flere gode oplevelser med ham. Han er en skøn hest, som jeg er faldet fuldstændigt for. Han er værd at kæmpe for!

 

Her er nogle af de billeder der blev taget på fotoshootet af Feykir og jeg, – som jeg synes blev bedst.

 

image image image image image

 

Mange nytårskrammere fra mig <3

2 kommentarer

  • Annemarie

    Hej Michelle
    Nu har jeg læst din blok helt fra starten.
    Det er gribende læsning. Hvor er det godt at du har fået et mål, at det betyder din sygdom er på retur.
    At hestene er blevet din redning undre mig ikke. Jeg har brugt mine i årevis.. Der findes ikke bedre terapi. Jeg har ingen diagnose, men der findes ikke noget bedre at sidde i stalden og høre hestene gumle hø..
    Du er så sej når du bliver ved.
    Det lyder også som om du virkelig arbejder på at skabe et bånd til den enkelte hest. Det er langt fra alle ryttere der er nået der til.
    Du skriver godt.
    Skulle du være i Nordsjælland og have brug for en hest, skal du være velkommen.
    Mvh Annemarie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Tusind tak for din søde kommentar, den varmede! Heste er bare den bedste medicin 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første ridetur selv - ansvar