Fodring/ansvar

En fabelagtig følelse!

Idag har jeg været ude ved hestene to gange, hvor jeg begge gange har haft gode oplevelser. Første gang var i ti pausen, hvor jeg skulle fodre Moldi, som som altid blev rigtig glad for hans mad. Jeg hilste også kort på de andre heste, som desuden også var vældigt interesseret i hans mad.

Jeg forsøgte at komme i kontakt med Vinur, men dog uden held. Han er inde i en periode for tiden, hvor han ikke altid har lysten til at snakke eller være i kontakt med mennesker. Det kan godt give mig lidt en “øv-følelse”, i dét jeg generelt har det meget nemt ved at vende tingene indad, – også selvom det ofte viser sig ikke at have noget med mig at gøre. Men igen, – han er et levende væsen, og ligesom vi mennesker ikke altid kan have gode dage, så må det også være sådan for en hest.

 

Som sagt var jeg ude hos dem to gange, og anden gang var i eftermiddags, hvor jeg havde det lidt skidt. Her havde jeg ingen problemer med at få hans kontakt, tværtimod var han selv kontaktsøgende, og jeg fik en grime på ham helt uden problemer. Jeg trak ham med fra marken og op i stalden, og i det vi begynder at gå derhen ad, kom de fire andre heste galopperende hen mod os. For nogen ville det højsensynligt virke voldsomt, og jeg er sikker på, at en del mennesker ville få et chok.. Det gjorde jeg ikke. Tværtimod voksede smilet blot på mine læber, og det sitrede nærmest i hele min krop, som reagerede på den glædes-følelse jeg fik. De stoppede og skridtede videre efter Vinur og jeg, da de nåede os. Jeg følte mig tryg og tilpas, ikke mindst følte jeg mig god nok.

Jeg kan mærke i min krop, at jeg brænder for det her. Jeg brænder for hestene, jeg brænder for ridningen, for deres nærvær og alle de oplevelser der blot står i kø, for at blive oplevet. Jeg ser frem til flere erfaringer, – gode som dårlige. Jeg ser frem til at forbedre mig selv som rytter, og det vil jeg uden tvivl yde mit bedste for. Én ting er sikkert, og det er, at den følelse de giver mig, er en der kan motivere mig helt kolosalt, og jeg er sikker på, det her er vejen og nøglen til et bedre liv, – uden sygdom.

 

12170451_10205344645601774_487407391_n12179550_10205344645401769_2037003991_n Total nærbilleder, haha, men han er da for skøn!

12179678_10205344608560848_1901551573_n

1 kommentar

  • Bettina

    Hvor er det bare dejligt, at se hvordan du stortrives med hestene – Og omvendt, de med dig <3
    Jeg kan godt forstå, at du nyder hestene og naturen med dem, og det gør en stor forskel for dig <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fodring/ansvar