Man får ikke succes, – man kæmper for det.

„Man får ikke succes, man kæmper for det.“ – og det er SÅ rigtigt. Jeg har alt for store krav til mig selv, og når der er noget jeg ikke klarer, så er det nedtur, og så kommer tankerne: “jeg er ikke god nok til det” “jeg burde bare stoppe” “de griner af dig bag din ryg”… Og sådan er det også med ridning. Dog har jeg haft noven opture de sidste mange gange, da jeg er kommet ret godt ind i gangarten tølt, på min elskede Feykir. Jeg ved hvordan jeg sætter ham igang, holder ham i det, og stopper ham. Jeg ved præcis hvad jeg skal gøre med hænderne/armene, mine ben og min holdning. Jeg føler kort sagt at jeg kan finde ud af det.

idag red jeg i skoven på Fagur, som er en meget rolig, doven og afslappende hest. Oveni det, skulle jeg udfordres med et nyt slags hovedtøj, hvori der ikke var bid. Altså var det mest næseremmen man styrede med. Og det var så svært. Især når jeg er så van til Feykir, som er følsom og energisk. Og der kunne jeg godt få lidt en øv følelse, fordi jeg i så lang tid har reddet Feykir, som er modsat i forhold til Fagur. Jeg er også begyndt at komme lidt mere ind i gangarten trav, hvilket også er en kæmpe udfordring, da jeg jo er van til at sidde, som skulle jeg tølte. Og det samme med galop, – jeg kan sagtens sætte ham i galop, det er ikke problemet. Problemet er, at skulle holde ham intet, imens jeg koncentrere mig om at holde ham ude i hovslaget. Men det er meningen med indlægget, – man får ikke succes, man kæmper for det. Og sådan er det med alt. Og jeg er sikker på, det kun bliver forstærket, når man er i det tidspunkt i sit liv, hvor man er ekstra sårbar, ligesom jeg er nu. Men det var ligesom tølten, – det kunne jeg heller ikke i starten, men nu kan jeg det. Selvfølgelig kan jeg lave fejl, – men hvem kan ikke det? Jeg ser ihvertfald frem til i aften, hvor jeg skal til longeringskursus med Feykir, og imorgen hvor jeg stensikkert skal øve mig lidt mere på trav.

Hav en dejlig dag, i får lige et sødt billede af Fagur og Feykir, som primært var ‘hovedpersonerne’ i mit indlæg 🙂 (Fagur er den mørke, og Feykir er den lyse).

– Michelle